Vores historie

Mosen begyndte for 25 år siden som et lille, familiært opholdssted på en gård – ikke langt fra, hvor vi bor i dag. I 2019 flyttede vi ind i det hus, vi i dag kalder vores hjem.

Børn trives i tryghed, bevægelse og med sunde rammer

Gennem årene har vi oplevet, hvor meget det betyder for børn med stabile voksne omkring sig. Derfor lægger vi stor vægt på faste, langvarige ansættelser og nærværende voksne, som skaber tryghed og kontinuitet.

Vi tror på, at børn udvikler sig gennem positive oplevelser og passende udfordringer. Derfor har vi fokus på aktiviteter, der vækker nysgerrighed og giver mulighed for at bruge kroppen – især vigtigt for børn, der har uro indeni eller har oplevet svære ting i livet. Det giver dem en sund og naturlig hverdag.

Alle børn på Mosen deltager i forskellige fritidsaktiviteter. Vi er heldige at bo i et område med mange muligheder. Her kan man dyrke næsten alle former for sport, og ungdomsskolen tilbyder også spændende aktiviteter.

Nogle af børnene har oplevet mange nederlag – også socialt – og har svært ved at indgå i holdsport. I de tilfælde finder vi i stedet individuelle sportsgrene, hvor de kan få succesoplevelser og opbygge selvtillid.

Kosten på Mosen er sund, naturlig og varieret. Vi prioriterer gode råvarer og inddrager børnene i madlavningen. Det giver dem både kendskab til sunde valg og til, hvordan man laver mad. Det er en vigtig del af at blive rustet til et selvstændigt liv.

Kontakt os og hør mere

Kontaktformular

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn*