Omsorgsfuld udvikling med fokus på sanser
Vi tager udgangspunkt i en neuroaffektiv tilgang, hvor vi ser på børns følelsesmæssige udvikling og møder dem med omsorg, forståelse og tydelighed.
På Mosen ser og møder vi alle børn med, forståelse og respekt, vores fokus er positivitet og vi arbejder med, hvad der fungerer for den enkelte og ikke med hvad der ikke fungerer.
Vi arbejder ud fra en Neuroaffektiv tilgang fra udviklingspsykologien, som tager udgangspunkt i at vores følelser, hjernens funktioner og de reaktioner nervesystemet kommer med alle er forbunden.
Vi lærer børnene at bruge sanserne til at udforske verden med gennem leg, aktiviteter og berøring. Til at fremme ro i børnenes nervesystem bruger vi terapi børste, hvilket vi oplever har en positiv effekt på børnenes nattesøvn og fremme kropsbevidsthed.
Vi har fokus på tryg tilknytning mellem personalet og børn, da det er i relationen med stabile og engageret voksne at børnene trives og udvikler sig.
Følelser og trivsel
Vi arbejder med følelses perception, hvilket vil sige at vi har fokus på evnen til at genkende, forstå og reagere på egne og andres følelser.
Mange af de børn, vi arbejder med, har svært ved at sætte ord på deres følelser – og nogle tror endda, det ikke er tilladt at vise dem. Hos os er alle følelser velkomne. Vi arbejder med både glæde, sorg, vrede, jalousi og mange andre følelser.
Det er vigtigt, at børnene lærer at mærke og forstå deres følelser, så de ikke undertrykker dem, men derimod forstår deres reaktioner og lærer at håndtere dem.
Forældresamarbejde
Et godt samarbejde med forældrene er afgørende for, at børnene kan trives hos os. Vi holder forældrene løbende orienteret om barnets udvikling, skolegang og dagligdag. Når der sker noget særligt, sender vi billeder og ringer gerne for at fortælle nyt.
Vi tror på, at jo mere tryg forældrene er ved os og vores arbejde, jo lettere bliver det også for barnet at være en del af livet på Mosen.